Ankomst/afrejsetider.Pladser og hytter kan benyttes fra kl. 14:00 på ankomstdagen, og skal være forladt senest kl. 13:00 på afrejsedagen, i højsæson klokken 12:00. Hvis I har lejet en hytte er seneste afrejsetidspunkt kl. 10:45.
OBS! Koden virker først efter klokken 14:00 på ankomstdagen, og den virker ikke efter klokken 13:00 på afrejsedagen (Højsæson klokken 12:00), herefter afregnes for en ny dag.

Indskrivning for manuelt bookede pladser og hytter: afregning og reservationer m.m. kan kun ske i receptionen og kun i dennes åbningstid, se opslag herom på receptionens døre.
Manuelt bookede pladser/ hytter: endelig afregning skal ske inden kl.11:45 på afrejsedagen, 10:45 hvis I har hytte.

Online bookede pladser og hytter: Koden anvendes til at åbne bom/døre samt diverse forbrugsafregnede services.
I behøver ikke melde jeres ankomst i receptionen, anvend blot jeres kode. Evt. strøm tændes automatisk.
Afregning i receptionen ved afrejse er ikke nødvendig, forbrug afregnes automatisk samme dag.
I kan således køre, når det passer jer blot inden klokken 13:00, i højsæson klokken 12:00. (Hytter altid inden 10:45)

Bomme

- Der kan kun køre én bil ind pr. booket plads/hytte.
- Der skal bruges kort/kode for at kunne køre ind, dette udleveres ved online booking/ved indskrivning.
- Kortet/koden er privat og må ikke anvendes til at "hjælpe andre".

- Bommen er kun til biler.
- Bommene er blokerede i tidsrummet 22:00 - 07:00.I dette tidsrum er kørsel på pladsen ikke tilladt!
- Parker ikke foran bommen, heller ikke for indskrivning, der henvises til parkering langs skoven.


Opstilling af vogn/telt og camper
Det er et krav fra myndighederne, at der skal være min. 3 meter mellem enhederne på alle sider, og der skal være 1,5m til midt af hæk.
Vi beder jer opstille vogn/telt/camper med siden ind til hækken (min. 1.5 meter, max. 2 meter) dette for at vise hensyn til andre, så de også kan se den smukke udsigt :-)


Besøgende: Gæster skal melde sig i receptionen straks ved ankomst. Voksne dagsgæster koster 20 kr. pr. person, børn 10 kr, besøgshund 10 kr. Man kan kun være gæst mellem 08:00 og 22:30, udenfor disse tidspunkter betragtes man som overnattende, og den man besøger, vil blive afregnet herfor.

Hunde er velkomne, men skal holdes i kort snor, max 1 meter, overalt på pladsen. Hunde og andre dyr må ikke medtages i vore bygninger, dog er enkelte hytter undtaget. Luftning af hunde skal altid ske udenfor pladsens område. Hundevask kan foretages i dykkerbruseren.

Hastighed.Den max. tilladte kørehastighed på pladsen er 15 km/t. Pas på børnene! også ”de andres”

Ro på pladsen. Der skal være ro på pladsen mellem kl. 23.00 og 7.00. Brug af medbragt generator er ikke tilladt uden forudgående aftale.

Rygning er ikke tilladt i vore bygninger.

Dykkerdragt- waders og lign. beklædning. Af hensyn til rengøringsstandarden er der ikke adgang til baderum, familierum og toiletter med waders, dykkerdragt osv. Der henvises til vores udendørs-bruserum, hvor der er varmt vand.

Butikken: Åbningstiden kan altid ses på døren. Vi har et lille udvalg af mange ting.

Rensning af fisk er kun tilladt ved fiskerensebordet, der er placeret ved stranden. Fiskeaffald skal dumpes min. 200 meter fra kysten.

Det er strengt forbudt at smide fiskeaffald i skraldespandene på stranden, i køkkenet og affaldsplads.

Chipkort/kode bruges som nøgle til bommene, til de fleste døre og som betalingskort i servicebygningerne. Det er selvfølgelig gratis at anvende kortet som nøgle.
Brusebad: Når chip/kode aktiveres 1 ( én ) gang på automaten ved bruseren, koster det 2,50 kr., og man har varmt vand i 1 min. Det varme vand stopper automatisk efter 1 min. Ønskes længere tid, aktiveres flere gange. Vi beder jer huske at slukke for det kolde vand efter brug, det gøres ikke automatisk.

Affald: Affaldssorteringsanlægget er placeret ved sanitærbygningen. 

Storskrald må ikke afleveres i/ ved affaldssorteringsanlægget.

Sorteringsanlægget er kun til husholdningsaffald, det er forbudt at smide fiskeaffald i containerne.

Nyttige telefonnumre

Alarm v. ulykke/brand
112   

Lægevagt 

70110707 

 Politiet

114

Taxa         

64414055

 Galsklint Camping      Dørtelefon

 64412059                  v akut behov 

© Copyright 2024 | Galsklint Camping | Galsklintvej 11 | 5500 Middelfart | Tlf: +45 64 41 20 59 |